Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » 2013 - rygsøjlens år!

2013 - rygsøjlens år!

Publiceret d. 2. januar 2013, 11:30 - 0 kommentarer.

Jeg glæder mig til at se jer alle, kendte som kommende elever, i mit nye lokale i alexander-domicilet på Sankt Knudsvej!

2012 stod i expansionens tegn, da min lille undervisningsbutik udvidede både med en engelsk del af denne hjemmeside og med et nyt lokale i Center for Alexanderteknik. Når resten af 1. salen i baghuset også er blevet shinet op, har vi så en hel etage hvor i alt 6 lærere underviser. På vores alles vegne vil jeg ønske gamle som nye elever godt nytår – og skal vi ikke udnævne 2013 til rygsøjlens år, så der kan komme fokus på denne fantastiske konstruktion, som gerne skulle volde så få kvaler som overhovedet muligt.

Du kan jo starte med at finde ud af, hvor lang din egen er, inkl. samtlige 24 hvirvler. Ikke bare ved at se på en anatomisk tegning, men ved at mærke efter i din krop. Hvor er toppen og hvor er bunden? At sanse og forstå svaret på dette banale spørgsmål kan være en start på en proces, hvor man kan lære at blive gode venner med sin rygsøjle.