Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Alexanderteknik er evidensbaseret

Alexanderteknik er evidensbaseret

Publiceret d. 6. marts 2014, 11:05 - 0 kommentarer.

Når man har plager i bevægeapparatet, er det nemmeste at lade andre fikse sine smerter. For eksempel en statsautoriseret og -støttet kiropraktor. Det er dog langtfra en succes for alle. Det kan vi alexandertekniklærere konstatere, for en del af dem, der ikke fik noget ud af behandlingen – ja, de tropper jo op i vores undervisningslokale i håb om, at der er noget at lære.

Detektor på DR1 den 27.2. tog op, at årsagen til at kiropraktik overhovedet blev en autoriseret og dermed statsstøttet uddannelse og behandlingsform er politisk funderet, modsat det forventelige, evidensbaseret. Det var en oplysning, jeg ikke kendte til, så jeg fandt programmet meget interessant. Dog undrer det mig, at programmet ikke inddrog nogen form for klinisk erfaring, som vel også har noget at skulle have sagt? Personligt mener jeg, at kiropraktik er glimrende til akut opståede skader. 1 behandling, slut.

Rygproblemer er en folkesygdom
Mere end 700.000 danskere har kroniske problemer med ryggen, i form af smerter, irritation eller træthed. Det er ikke bare et trivselsproblem for den enkelte, men en regulær folkesygdom, som koster kassen for samfundet.
Vi har ikke ondt i ryggen af samme årsag. Vi har sikkert heller ikke brug for den samme slags behandling eller strategi for at løse problemet. Men mange henvender sig til kiropraktoren i håb om bedring.

Alexanderteknik slår kiropraktik, når det gælder evidens
Hvis vi nu går ind på den præmis, som programmet foreslår: at en behandlingsform bør være evidensbaseret, hvis den skal være statsautoriseret, vil jeg ikke afholde mig fra at nævne undervisning i alexanderteknik som en mulighed for at minimere antallet af rygplagede.

Masser af forskning i alexanderteknik

  • Især efter Alexanders død i 1955 kom der gang i mange små og ukontrollerede forskningsprojekter, især i USA og England. Eksempelvis tog Frank Pierce Jones i 60erne et væld af før- og efter fotos, og udgav dem i én af sine bøger, ligesom lavede et Jones Archive, hvor han indsamlede al forskning fra 1949 – 75
  • I 80erne gennemførte Chloe Stallibras sit første projekt med Parkinson og alexanderteknik , hvilket senere er fulgt op. Hendes projekter viste, at patienter med Parkinson har positiv effekt af at lære alexanderteknik. De får en bedre balance, bliver mindre bange og deprimerede og får stabiliseret deres medicindosis
  • I 2008 så det første randomiserede, kontrollerede forskningsprojekt dagens lys, som handlede om alexanderteknik og lændeproblemer
    Det viste, at personer med lændeproblemr i 21 dage om måneden fik dem reduceret til 3 efter 24 lektioner i alexanderteknik i løbet af 3 måneder. Dette var målt efter 1 år
  • I 2010 udkom et metastudie om alexanderteknik som rehabilitering
    Det inddrog 17 forskningsprojekter. Heraf var det omtalte fra 2008 det mest solide, mens der var 2, der var solidt men ikke kontrolleret. De resterende 14 viste alle virkningsfulde resultater, men kan ikke siges at være solid dokumentation pga designet af studierne. De første 3 viste overbevisende positiv effekt af undervisning i alexanderteknik efter et vist antal lektioner indenfor en vis tidsramme
  • I 2012 udkom projektet Training for the self-management of workers to prevent musculoskeletal disorders (se april 2012) udgivet på det nationale forskningscenter i Barcelona. Det nævner et væld af positive konsekvenser for ansatte såvel som virksomhederne/organisationerne, når alexanderteknik er et tilbud på arbejdspladsen. Projektet var spørgeskemabaseret og altså ikke evidensbaseret som sådan
  • I dag arbejder neurolog, alexandertekniklærer Tim Cacciatore på at opfinde måleinstrumenter, der kan registrere ændringer i bevægeapparatet efter lektioner i alexanderteknik. Indtil videre har han opfundet en Twister , der kan måle muskletonus. I mindre projekter har han konkluderet, at smertefrie alexandertekniklærere har en væsentlig bedre muskeltonus end en kontrolgruppe
  • Der er mere grøde i forskningen. Fænomænologer, psykologer, filosoffer, psykiatere og alexandertekniklærere fra mange lande inkl. DK, har mødtes indtil videre 2 gange på seminarer i Europa i projektet The Embodied Mind for at undersøge på et cognitivt plan, hvad det egentlig er, der foregår, når en lærer arbejder med en elev. I det projket indgår der også et måleintrument – en hjelm, som kan måle hjerneaktivitet.

Hvad mon der sker med kiropraktikken?
Er problemet, at der ikke forskes, eller er det, at forskningen ikke kan levere evidens?? I sidste fald er der god grund til at undre sig over at kiropraktik er en statsstøttet uddannelse på linie med lægers og tandlægers, og at patienter pr automatik kan få statsstøttet reduktion til kiropraktorbehandling

Der er behandlingsformer og strategier for enhver smag. Det ærgerlige er, at så mange mennesker skal igennem virkningsløse forløb, før de vender opmærksomheden mod andre strategier, som ikke nødvendigvis er målrettede behandlingsformer. Alexanderteknik er ikke en målrettet behandlingsform, det er undervisning. Men det kan snildt have en behandlende effekt, hvilket altså ikke bare er et faktum kommet fra årelang erfaring, men også fra forskning. Jeg vil tillade mig at kalde alexanderteknikkens positive virkning på krop og sind for evidensbaseret.