Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Flot og utrænet

Flot og utrænet

Publiceret d. 4. januar 2012, 12:32 - 0 kommentarer.

For tiden hyldes den muskeltrænede krop temmeligt ensidigt. Men velvære, personlige kvaliteter, sundhed og udstråling handler om en del mere end træning.

For nylig stod jeg i et prøverum i en lille butik i indre by og prøvede nogle kjoler. Ekspedienten sagde: neej, man kan sandelig godt se, at du træner meget. Jeg blev smigret, også selvom det var ganske langt fra virkeligheden. Jeg beskæftiger mig ikke med noget, der end minder om styrke- eller konditionstræning. Jeg er bare lærer i alexanderteknik, og så får jeg en hel del hverdagsmotion.

Omvendt hørte jeg en historie om en elev, der til daglig var sportsudøver på højt plan. Hans muskler smøg sig toptrænede og spændstige om skelettet, og smilet var bredt. Men til den første lektion hos en alexandertekniklærer stivnede det, mens han fortalte om sine smerter i hele kroppen.

Så hvis man gerne vil se godt ud – ja, så er svaret ikke nødvendigtvis fitness, løb og pilates.

Der hersker et besynderligt syn på, hvad de synligt muskelstyrke-trænede, yogastrakte og pilatesspændte synes at indeholde som mennesker.

Ifølge fordomme, som i nyere tid er vokset fast i den danske mentalitet i løbet af 1900-tallet (se nedenstående artikel) signalerer deres kroppe styrke, vilje, målrettethed og kontrol.
Kvaliteterne er der ikke noget galt med, men hvis de ikke suppleres af deres modsætninger, bliver man som menneske unuanceret og ubalanceret.
80ernes management- og coachingkultur fra USA har også fået begejstrede ledere, coaches og instruktører til at udskrige disse kvaliteter som efterstræbelsesværdige så tilpas højt og tit, at de er blevet cementeret i den danske mentalitet, mens man har glemt modsætningerne.
Dem får vi til gengæld repræsenteret af de mennesker, der ikke plejer deres muskeltræning. Dem med bollehåndtag eller dem, der blot er skind og ben. Ifølge fordommen signalerer deres kroppe ufokuserethed, vægelsind, svaghed.

Må jeg foreslå en mere nuanceret tankegang.

  • At man bliver mindre optaget af muskeltræning og mere interesseret i den måde vi koordinerer hele kroppen på i samspil med bevidstheden.
  • At vi dropper den ensidige målrettethed til fordel for opmærksomhed på måden, vi udfører en handling på.
  • At vi interesserer os mere for kroppen som en helhed, fremfor at være optagede af lokale symptomer som for eksempel deller, slaphed, sammefaldenhed eller smerter.

Erfaringen viser, at det i sidste ende giver et bedre resultat i de fleste af livets aspekter.
Specifikt om kroppen giver denne tilgang en stærkere, naturlig udstråling, uanset alder og uanset hvor meget, hvor lidt og hvad, man træner.

Læs dagens Signatur i Politiken Vores kropskultur er åndsforladt af Christoffer Emil Bruun.