Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Forebyg idrætsskader

Forebyg idrætsskader

Publiceret d. 8. november 2014, 10:08 - 0 kommentarer.

Et stort antal løbe-motionister får skader af at træne. Hvad handler det om?

Der kan man se. I dagens Politiken kan man læse, at ca halvdelen af løbere i DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) ifølge en ny undersøgelse må stoppe deres træning pga skader. Og 40% af sundhedsskader hos PFA skyldes for meget motion. Det er da et problem.

Motion er vigtig
I min optik er passende motion særdeles vigtig for at man kan trives godt, men vi skal altså ikke gå amok og pæse os selv. Pointen er, at man kommer op af sofaen og får gang i kredsløbet, hvilket ikke bare holder skelet og muskler ved lige, men også gavner stofskiftet. Hverdagsmotion eksisterer ikke i nær så høj grad i dag som før pc-ens tidsalder, da mange sidder foran en skærm dagen lang.

Mange fordel ved løb
Og så ligger en motionsform som løb jo lige for. Det er gratis, når man først har investeret i gode sko – det giver frisk luft, man kan dyrke løb indenfor mange rammer og der er sikkert mange andre fordele. Men der opstår altså også mange skader fra løbetræningen.

Hvorfor så mange skader?
Som en forlængelse af mine 2 forrige indlæg om løbeteknik og om at det at lære en ny færdighed tager tid, vil jeg godt understrege, at forebyggelse af disse mange skader især handler om

  • at kunne mærke sig selv
  • at indse, at man ikke bliver verdensmester i en ny disciplin i løbet af en uge, og derfor skal man gå langsomt frem. Tålmodighed er en vigtig ingrediens i processen at blive bedre til noget.
  • at tage fysiske og sansemotoriske signaler fra krop og hjerne alvorligt. Dem, som kommer, når man er i gang med at slide sig selv ned på grund af en ringe teknik, eller fordi man måske på udvalgte dage skulle have bevilliget sig selv hvile (fordi man er udkørt i forvejen) i stedet for at tonse løs.

I idrætsverdenen er værdierne vilje og målrettethed altdominerende
- Sammen med større, højere, bredere, længere, flere og hurtigere.
I sig selv nogle aldeles udmærkede værdier, der bestemt skal have plads i livet. Men når disse værdier er de eneste, der hersker, bliver vi nedslidte som mennesker.

De kommer til udtryk i symptomer på en ringe koordination i forhold til den måde, udøveren laver sin sport på: sammenbidte kæber, knyttede hænder og overfokuseret blik (spændinger i hele det visuelle system), for ikke at tale om mega spændt hals og nakke og mave samt ensidigt fokuseret på forsiden. Med en deraf mangel på jordforbindese, så man er ustabil og let at vælte – hvormed man er nødt til at spænde endnu mere her og der.

Det, der mangler i puslespillet om forebyggelse af skader er blandt andet af udøveren skal have en bedre koordination.
Det kan man få hjælp til at få med alexanderteknik.

Alexanderteknik giver bedre idrætsresultater
Med alexanderteknik lærer man ved at kombinere tyngdekraften, kroppens mekanik og bevidstheden, at ”brede sit sanseapparat ud”. Vi arbejder på et meget fint, subtilt plan, for det er som oftest i de fine, fine bevægelser, der er plads til forbedring. Man kan med alexanderteknik blive sin egen ekspert og lære at stole på egen dømmekraft i forhold til det at stå, gå, løbe, ligge, danse osv på den mindst nedslidende måde. Man bliver også mere realistisk og bedre til at sætte en streg i sandet i forhold til hvad man skal byde sig selv eller lade sig presse til, fordi man tydeligere kan registrere, når man er på vej ud i skader og nedslidning.

Sjovt nok viser al erfaring i øvrigt, at fokus på processen, som vi har i alexanderteknikken, automatisk giver bedre resultater. Måske bliver værdier som proces, opmærksomhed og jordforbindelse det nye sort en dag. Vi lærere i alexanderteknik gør, hvad vi kan.

Læs om case story fra Politiken