Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Forebyggelsesfonden for alle?

Forebyggelsesfonden for alle?

Publiceret d. 3. september 2010, 09:52 - 0 kommentarer.

Hvorfor er taxachauffører mere nedslidningstruede end kassedamer? Hvorfor er pædagogmedjælpere mere nedslidningstruede end pædagoger?
Hvem skal bestemme, hvem der er særligt nedslidningstruet?

I slutningen af august udkom regeringen med udspillet til den kommende finanslov. 5 mia. foreslås afsat til sundhedsområdet, heraf 350.000.000 kr til forebyggelse.

Man må derfor håbe på, at Forebyggelsesfonden er kommet for blive. I foråret beklagede fonden sig over, at de havde et astronomisk antal kroner, de var brændt inde med, da de ikke havde modtaget kvalificerede ansøgninger nok.

Forebyggelsesfonden støtter blandt andet ”Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper.” Den enkelte arbejdsplads skal selv ansøge, formulere projektmål osv., og de skal også selv alliere sig med lærere, instruktører, konsulenter eller behandlere.

- Så det er bare med at komme i gang med at få idéer til, hvad man som ansat i én eller anden privat eller offentlig virksomhed kunne tænke sig at gå i gang med som led i at forebygge sin egen nedslidning. Men man skal lige huske én ting: at tjekke om ens branche er godkendt som særligt nedslidningstruet og derfor er kvalificeret til at søge.

Og her har vi paradoxet. Fonden brænder inde med en masse gode penge, og til gengæld kan man ikke nødvendigvis søge dem. Det er nemlig langt fra alle brancher der har fået stemplet “særligt nedslidningstruet” på fondens liste.

Der findes mange grader af hårdt arbejde udover arbejde med tunge løft. Det er absolut strålende, at ansatte i indlysende hårdt belastede brancher kan søge om penge til projekter, der kan lette anstrengelserne på arbejdet. Men man kan altså også godt få en diskusprolaps af at sælge sko eller være læge på et ambulatorium.
Det er mig en gåde, hvordan nogle kan udråbe sig selv til at vide, hvem det er, der er mest nedslidningstruet. Det kan da ikke være udfra undersøgelser, der dokumenterer nedslidningsgraden, for så ville kassedamerne også stå på listen. Og frisører ville have været på helt fra starten. (Brancen kom på i foråret 2010). Dokumentation eller ej – det er ikke det, det handler om. Det er hvordan den enkelte medarbejder/virksomhedsejer erfarer graden af slid i bevægeapparatet eller på psyken. Vi er alle forskellige, og lige så hårdt værkstedsarbejdet er for en automekaniker, kan butiks- og lagerarbejdet være for en skosælger eller ambulatoriearbejdet for en læge.

Hvem skal bestemme, hvem der er særligt nedslidningstruet? For mig at se burde det også gælde for eksempelvis en hel del, der sidder foran en skærm fra tidligt til silde. Eller musikere, specielt strygere. Eller butiksansatte. Hvorfor er taxachauffører for eksempel mere nedslidningstruede end kassedamer?? Hvorfor er pædagogmedjælpere mere nedslidningstruede end pædagoger?
Jeg vil opfordre politikerne bag fonden til at åbne for hvilken som helst branche, der kan stable et godt, forebyggende projekt på benene. Så må det være op til de bevilligende råd at vurdere, hvem de mener kan få mest valuta for pengene. Det er vel derfor, man har de råd, eller hvad??