Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Hverdag med små børn

Hverdag med små børn

Publiceret d. 6. april 2011, 10:56 - 0 kommentarer.

Har du småbørn? Har du ondt i nakken, skuldrene, lænden, find selv på mer´? For det første er du ikke alene. For det andet er det garanteret ikke dig, der er noget i vejen med.

Det er dejligt og lykkeligt når man bliver beriget med et nyt familiemedlem. Der kommer glæde og nye perspektiver ind i livet, og som voksen ser man atter tingene fra børnehøjde, hvilket kan være ret inspirerende. Men det er også på mange planer en rystelse – for mange, når de får deres første barn, men for andre melder det virkeligt hårde forældreliv sig først, når man får det 2. , 3. eller måske 4. barn. ”Vi troede det ville være lige så nemt som det første eller” ”Havde vi vidst, at vores fjerde barn ville være sådan, havde vi ikke fået ham”– det har jeg hørt fra forældre, der står lige midt i krisen: baby- og småbørns-tiden. Heldigvis er krisen for vedkommende forældrepar for længst forbi og hele familien har elsket den omtalte dreng højt lige fra han kom til verden.

I et bevægelsesmæssigt perspektiv skal man ikke forklejne det at have små børn. Der bliver forsket i, skrevet og talt om arbejdsmiljø herunder arbejdsstillinger – absolut en glimrende ting. Men hvor kan man høre om erfaringer vedrørende de store og særlige udfordringer man har som småbørnsforældre? Når man aldrig taler om det, kommer det bag på de fleste, at de får så ondt, at det værker her og der, eller man føler sig som én stor omvandrende myose.

At drible gennem en hverdag med de helt små under 2 år er lidt af en præstation. Guldklumpen skal løftes, bæres, vugges (i liften), køres, mades, skiftes, leges med, lære at gå, – og ikke mindst når babyen er yngst: ammes. Læg dertil at der kan være en tvilling eller søskende, der heller ikke er ret gamle, der er mere indkøb at slæbe på, mere tøj at vaske, mere der skal gøres rent, flere næser der skal pudses. Nå ja, så kan man jo også ved siden af børnetumlen have et arbejde, som betyder at man, når man har fri, ræser afsted for at nå det hele. Læg yderlige dertil detaljen, at man får forstyrret sin nattesøvn. Det er så væsentlig en stressfaktor for kroppen, at det alene kan være så udmattende, at der skal en meget velkoordineret krop til at klare hverdagen uden at få gener.

For småbørnsforældre kan fokus med fordel være på eget bevægelsesmønster i hverdagen. Her er problemet så bare, at det kan være umuligt at mobilisere opmærksomhed rettet mod sig selv – det er jo det, det hele handler om: at man negligerer egne behov til fordel for ungen/ungernes. Det sker jo instinktivt – godt for barnet! Man er så at sige ”ude af sig selv” i en lang periode, det er meget svært at ”blive hjemme hos sig selv” med den ro og afbalancerethed det kan bibringe.

Hvis man i forvejen er disponeret for at have en svag ryg, kommer symptomerne på det ikke så sjældent til udtryk, hvis ikke før, så når man får sine børn. (Bemærk at symptomer på svag ryg ikke nødvendigvis ”kun” manifesterer sig i selve ryggen, det kan komme til udtryk mange andre steder i kroppen, for eksempel i armene). Forældre til drengebørn har som regel endnu flere kilo at forholde sig til end pigeforældre (dette skal absolut ikke forklejne pigeforældres byrder!) – hvilket nogle kan klare og udnytte til en fordel (regulær muskeltræning især i armene), men desværre ikke alle. Tvillingeforældre? Det er vel dobbelt op af det hele.

Noget så simpelt som at sidde ved en barneseng med høj kant og lulle en baby i søvn uden at få ondt her og der, er en færdighed, der skal læres. Hvilken stilling skal man placere sig selv i, så man kan holde en skæv siddestilling ud i mere end 5 minutter?

Det kan man ikke lære ved at kopiere en anden persons stilling eller følge et eller andet øvelsesprogram. Det kan man kun finde ud af, så man finder skiftende stillinger ”indefra”. ”Indefra” betyder, at det bliver til et spørgsmål om, hvordan hele kroppens bevægelser koordineres udfra sansemotoriske erfaringer – snarere end, om det ser “rigtigt” ud. Den slags erfaringer kan man få ved at lære mere om sig selv med alexanderteknik. Jeg kender ikke til nogen anden metode eller sportsgren, inkl. martial arts, trænings- motionsform eller behandling, som fra første lektion handler om at arbejde indefra.
Hvis du gør, vil jeg gerne høre om det.

Har du små børn og ondt her og der, er det måske en ringe trøst, men dog en trøst at vide at fænomenet er meget udbredt. Og du skal vide, at det er ikke dig, der er noget i vejen med. Det er omstændighederne og dine forudsætninger. Og forudsætningerne kan man heldigvis godt gøre noget ved.