Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Forebyg idrætsskader

Forebyg idrætsskader

Publiceret d. 24. juni 2013, 15:18 - 0 kommentarer.

Hvorfor ikke indføre alexanderteknik i uddannelsen af Dansk Idrætsforbunds mange frivillige trænere?

660.000 danskere har skader eller sygdomme i muskler og led (pris 20 millarder årligt), og af disse ser skadestuerne 100.000 idrætsskader om året.

Dagens rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som seniorforsker i idrætsfysiologi på Hvidovre hospital Mette Zebis præsenterede i dagens P1 Morgen, handler om muskel- og ledskader, og om hvordan man kan forebygge dem til fordel for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Ifølge rapporten kan man med bedre opvarmning før for eksempel håndbold- og fodboldtræning forebygge 80% af de skader, som vi ser i dag. Det kræver blot at instruktørerne har indsigt i vigtigheden af at lave specifikke øvelser: det skal være øvelser, der forbedrer balance og koordination, og så skal de varieres, så de ikke overbelaster.

Men så er det, at jeg godt vil spørge, hvorfor man skal nøjes med at fokusere på at have en god balance og koordination, når man er i en idrætshal?
Hvorfor være afhængig af altid at lave øvelser, før man går på banen?
Selvfølgelig skal man varme op, være i form, osv, men hvorfor ikke gå helt til kernen i problemet og træne grundlæggende sansemotorisk bevidsthed, som vi gør i alexanderteknikken, så man både kan mindske antallet af skader, men også anstrenge sig mindre og få bedre resultater – lige meget hvad man laver og hvor man laver det.

Forskning (2010+2012) viser, at alexanderteknik for ansatte på alle typer af arbejdspladser mindsker fejl og skader og gør medarbejderen hurtigere og mere præcis med færre anstrengelser. Det viser også, at kommunikationen på arbejdspladsen bliver bedre, så der kommer mindre stress, og medarbejderen får færre sygedage. Blot fordi de modtager et begrænset antal sololektioner i alexanderteknik! Jeg er ikke bekendt med forskning som dokumenterer håndbold og fodboldspils fordele ved alexanderteknik, men årtiers gode erfaringer med vores mange elever samt den omtalte forskning gør mig 100% overbevist om at alexanderteknik også vil have en gavnlig effekt på idrætsudøvere. Jeg har haft adskillige elever, som i et undervisningsforløb har opdaget, at de som sidegevinst til andre indsigter har fået en helt anden og bedre løbestil.
Anden forskning (2010) viser, at muskeltonus er væsentlig bedre for lærere i alexanderteknik end hos en kontrolgruppe. Det kan da ikke være andet end forebyggende – eller hvad?

Der findes en ridelærer-uddannelse, der hedder Centreret Ridning. Så vidt jeg er orienteret tager man den over flere moduler, og skal herunder have mindst 10 lektioner i alexanderteknik. Det er velkendt at kombinere ridning og alexanderteknik, og mange hestefolk især i udlandet har fundet fidusen; lærer man gode alexandertekniske vaner er man allerede i gang med at lære gode ridevaner uanset om man har tænkt sig at springe på en hest eller ej.

Mit diskrete forslag er at Dansk Idrætsforbund kopierer denne praksis til deres uddannelser af de frivillige idrætsinstruktører. Hvis de lærer alexanderteknik, bliver de endnu bedre rollemodeller for deres aktive.

Bonus: større pædagogisk og psykologisk sans, bedre evne til at motivere osv. Med alexanderteknik lærer man nemlig ”Centreret bevægelse” – man kunne også kalde det “Mindfulness in Action” – og man lærer at mærke sig selv på det helt subtile plan, og at påvirke sit indgroede, refleksmæssige bevægelsesmønster. Man får en stærkere ryg, bedre balance og en væsentlig bedre koordination. Kort sagt: man bliver mere effektiv.
Når man som instruktør har mere styr på sin egen koordination, kan man bedre se, hvornår og hvordan man skal vejlede andre i god bevægelsesteknik.

Alexanderteknik ville være et virkeligt godt supplement til de mere muskleorienterede øvelser, man også ved, virker forebyggende.

Vi er 36 lærere, der er organiseret i Dansk Forening for Lærere i Alexanderteknik, som er klar til at springe til på jeres mange kurser, og hjælpe jer med at forebygge de mange idrætsskader, der sker.