Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Aerobic exercise til lændesmerter?

Aerobic exercise til lændesmerter?

Publiceret d. 14. maj 2009, 09:46 - 0 kommentarer.

Med ordene “fysisk træning” og ”rygstyrkende øvelser”, associerer vi til gymnastik/fitness/tonse- eller belastnings-træning, eller på den slags styrke-øvelser, man kan få ordineret af en fysioterapeut. Og de er ikke nødvendigvis noget at råbe hurra for, hvis man har rygproblemer, tværtimod.

En britisk videnskabelig undersøgelse om hvorvidt alexanderteknik, massage og/eller motion har nogen dokumenterbar effekt på lændesmerter, blev offentliggjort i 2008.
(Find den under artikler)

Flere danske medier, for eksempel Dagens Medicin og Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, har refereret til denne undersøgelse, som taler godt for alexanderteknikken. (Findes også under artikler) Desværre oversætter medierne i denne sammenhæng begrebet aerobic exercise fejlagtigt, og de er dermed med til at cementere myten om at styrketræning pr. definition er godt for alle. Det er det for nogen men ikke for alle. Det kan vi jo se på de elever, der har fået det endnu værre af at lave ordinerede styrketræningsøvelser, og som får det bedre igen af at holde op med at lave dem.

Konklusion af undersøgelsen:
I alt deltog 579 personer, der i gennemsnit havde lændesmerter i 243 dage om året.
Deltagerne blev et år efter endte lektioner eller behandlinger spurgt, hvordan det gik med smerterne.

  • For en gruppe, der fik 24 lektioner i alexanderteknik, blev dagene med smerter reduceret med 86%. Fra at have haft 21 dage med smerter om måneden havde de nu 3.
  • For dem der fik 24 lektioner i alexanderteknik + ordineret “aerobic exercise” var resultatet det samme.
  • For dem der fik 6 lektioner i alexanderteknik blev antallet af smertedage efter et år reduceret med 48 %.
  • For dem der fik 6 lektioner + aerobic exercise var resultatet 72% lige så godt som for gruppen, der modtog 24 lektioner alexanderteknik.
  • For dem der modtog massage var der ingen mærkbar forandring efter et år.

Her vil jeg godt dvæle ved oversættelsen af “aerobic exercise”.
De to medier oversætter det til ”fysisk træning”, ”styrketræning” og ”rygstyrkende øvelser”, hvilket i denne sammenhæng som sagt er misvisende.

Eftersom deltagerne fik til opgave at gå en rask tur dagligt i 30 minutter, (“30 minutes brisk walk”) betyder aerobic exercise her slet og ret ”motion”.

Hvorfor er det vigtigt?
Fordi man med ordene ”træning” og ”øvelser” automatisk tænker på pilates/fitness/tonse-/ belastnings-træning, eller på den slags styrke-øvelser, man kan få ordineret af en fysioterapeut. Og de er ikke nødvendigvis noget at råbe hurra for, hvis man hører til de mange, der har rygproblemer, som ikke kan diagnostiseres.

Mange har ryg- eller lændeproblemer, der netop er opstået, fordi man har en ringe koordination, måske har man bare mere skrøbelig skelet og led, måske er der hormonelle påvirkninger – og her hjælper lokal styrketræning ikke nødvendigvis.
Det er jo netop det, denne undersøgelse har ”bevist videnskabeligt” !!

Almindelig gang er en langt blidere bevægelsesform, så derfor er det i en del tilfælde at foretrække for personer med rygproblemer frem for øvelser, der kan risikere at gøre det hele værre.

Her er min egen uvidenskabelige konklusion
strikket sammen af den britiske videnskabelige undersøgelse og mine egne observationer:

For personer med lændesmerter:

  • Rygøvelser kan i mange tilfælde være bedre end blot at ligge på sofaen.
  • Rygøvelser kan i andre tilfælde forværre smerterne.
  • 30 minutters rask gang dagligt er bedre end rygøvelser.
  • 30 minutters rask gang kombineret med 6 lektioner alexanderteknik er strålende.
  • 24 lektioner alexanderteknik indenfor 3 måneder virker allerbedst: i gennemsnit 86% reduktion af antal smertedage eller fra 21 smertedage om måneden til 3. Dette er konstateret et år efter sidste lektion.
  • Husk at vi er forskellige, så dette er kun en gennemsnitlig rettesnor!

  • Decideret træning og rygøvelser kan blive interessant, men først når man har erstattet sin dårlige koordinationsevne med en god, men vær opmærksom! Selv med en god koordinationsevne kan man støde på træningsformer, der ikke gør godt, og her skal man vide, at det ikke er én selv, der skal tilpasse sig træningen, men træningen eller motionsformen, der skal tilpasses/vælges i forhold til ens behov.

Læs også Støt mavens befrielsesfront