Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Lændeproblemer - hvad har det med mad at gøre?

Lændeproblemer - hvad har det med mad at gøre?

Publiceret d. 10. oktober 2012, 11:18 - 0 kommentarer.

Lændeondt skyldes spændte muskler. Men hvilke? Og hvorfor er de spændte? En mulig årsag kan have at gøre med, hvad du spiser!

Hvis du har kronisk eller tilbagevendende ondt i lænden, er du nødt til at se på forskellige faktorer, som kan spille ind. Det har i nu 4 år været dokumeret videnskabeligt, at det hjælper at få bare 6 lektioner i alexanderteknik kombineret med 30 minutters rask gåtur hver dag. Anbefales til hver en tid – men udover det, er her en vinkel på lændeproblemer, du næppe har hørt om før.

Kronisk ondt forskellige steder i bevægeapparatet har med kroniske muskelspændinger at gøre, og således også i lænden. Men husk, at lænden ikke bare er den nederste del af ryggen. Lænden er et område af kroppen, som udgør det bageste af hele hofteskålen, som igen er forbundet med resten af kroppen i et kompliceret og fint netværk af muskler, bindevæv og knogler. Derfor hjælper det ikke altid på kroniske lændesmerter at betragte lænden som et isoleret fænomen.

Se på, hvordan du bevæger dig som helhed, for at nærme dig en løsning på dit lokale problem.

LÆNDEOMRÅDET ER MERE END MUSKLER OG KNOGLER
I lændetilfældet vil det dog også være relevant at se på, hvad der foregår lokalt.

Hvad rummer denne hofteskål?
Rigtig meget af pladsen bruges til at huse tarmen!
Her findes i gennemsnit 2 kg bakterier og svampe, som er livsnødvendige for os. En god trvisel er afhængig af denne bakteriefloras balance. Hvis den ikke er gunstig, dvs dysbiotisk, er den mere sårbar overfor visse fødevarer. Den er altså afhængig af, hvad du putter i munden. Et symptom på én eller anden grad af dårlig tarmflorabalance kan være oppustethed.

TAL MED DIN TARM. SPØRG HVORDAN DEN HAR DET
At være oppustet, så man er ved at sprænge sig ud af sit tøj er decideret ubehageligt, og kan få én til at trække den voksende mave ind og dermed spænde (endnu mere), bevidst eller ubevidst. Hvilket bare gør problemet værre.

Hvis dette ringer en klokke hos dig, kan du i første omgang

  • vælge et andet kostume, så du kan have din mave i fred for din egen forfængeligheds skyld og lade være med at spænde (yderligere). Giv slip, hvis det er muligt og lad den svulme i fred. (Tip til damerne: kjoler og overdele med empiresnit skjuler en topmave og man roligt lade det hele hænge ud uden at få komplekser.)

  • se på din kost. Hvornår bliver du oppustet – hvad har du spist? Noter det, og se om der er en rød tråd.

DU KAN SELV GØRE NOGET VED DET
First movere har længe været på stenalder kost. Dem, jeg kender, som spiser nul hurtige kulhydrater (kartofler, brød, ris, majs, sukker) beretter om væsentlig bedre fordøjelse, og et markant fald i graden af oppustethed, udover bedre blodsukkerbalance, nattesøvn og koncentrationsevne.

Der er flere diæter, man kan følge for at finde ud af, om man får et lettere lændeliv ved at springe over oppustetheden. Jeg kan kun anbefale det, jeg selv kender, og det er GAPS Diet, som ikke bare fjerner ubeskriveligt mange symptomer i mave og sind, men også genopbygger en tarm, som gør at lige så ubeskriveligt mange mennesker kan blive helt helbredte for deres sygdomme, som stammer fra en ringe tarmflora.
Alt dette er en stor og anden historie, læs evt mere på www.gaps.me.
Mindre kan gøre det end at gå på GAPS – hop eventuelt med på Palæo-vognen, måske kan det lette din lænd?

Yiha! Netop i dag udvider den københavnske Palæo restaurant med en sit-down model i Pilestræde.