Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Medicin til lændeondt – ikke en særligt god idé

Medicin til lændeondt – ikke en særligt god idé

Publiceret d. 6. januar 2014, 11:24 - 0 kommentarer.

I dagens udgave at ”Magasinet Sundhed” foreslår en seniorforsker på NIKKB (kiropraktorernes videnscenter) blandt andet, at man mod akutte anfald af lændeondt tager noget smertestillende håndkøbsmedicin.
Jeg synes det er et rigtigt dårligt forslag

Hvornår er noget akut? Hvor sjældent eller tit skal smerten vende tilbage for at være det? På en skala fra 1-10, hvor ondt skal det gøre for at være akut? Det er vist et subjektivt skøn og en god undskyldning for lige at snuppe et par små harmløse piller for at tage toppen af smerterne. Som i løbet af en måned måske løber op i mange.

Se hellere på hvad der er årsagen til smerterne. Find nogle, der kan hjælpe dig med at finde ud af det. F.x. en alexandertekniklærer. Eller gør dine egne observationer.

Oppustet?
Et forslag kan være at finde ud af, om dine lændeproblemer måske kan hænge sammen med oppustehed? Jeg nævner det, da jeg er overbevist om at rigtig mange mennesker lider at dette. Dig, der ikke kender til det, skal helst ikke grine her, for fænomenet kan faktisk opleves temmeligt invaliderende.

Ondt i lænden kan opstå, fordi oppustethed giver indre (ukontrollerbare) muskelspændinger i bugen. Vi hænger sammen i et fantastisk netværk af muskler, ligamenter og knogler. Således forplanter spændinger i bugen sig ganske logisk i lænden, da lænden udgør en del af bagsiden af bugen.

Medicin kan gøre ondt værre
Hvis du ind imellem eller tit er oppustet, så lad være med at spise smertestillende medicin. Det forstærker bare problemet på længere sigt.
Gør hellere noget ved oppustetheden. Den skyldes at man indtager noget, som ens tarmbakterier og -væg ikke er gearet til at fordøje, og så giver maden sig til til at gære i stedet for at blive splittet, nedbrudt og optaget.

At tro, man kan indtage medicin uden at det får konsekvenser for ens indre biokemiske tilstand er naivt. Selvfølgelig bliver ens system påvirket, og det gælder i første omgang tarmfloraen. Når tarmfloraen af flere grunde, blandt andet medicinindtag, kommer ud af en god balance, nedbrydes de gavnlige bakterietyper og de opportunistiske og giftige typer bakterier og svamp tager styringen. Deres dominans nedbryder tarmvæggens mikrovillier, så de mister deres evne til at splitte di- og poly-saccharider. Det er de kulhydrater, som består af 2- eller flerkædede molekyler som i sukker og alt korn, kartofler, ris, majs, m.m.

Så har vi en ond cirkel: Ringe evne til at splitte sukker og stivelse kan blandt andet give oppustethed, som kan give lændeondt, og så snupper man en harmløs smertestillende pille, hvorpå den indre biokemi bliver endnu ringere kørende.

Mere info
Du kan læse en hel del mere om denne problematik på min anden blog gapskokken
Her ligger der også en masse links, hvor du kan få mere viden på dette felt.