Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Skærmen, kroppen og synet

Skærmen, kroppen og synet

Publiceret d. 27. februar 2012, 10:41 - 0 kommentarer.

Hvis du opholder dig foran en computerskærm i mange timer i døgnet, så læs videre her. Du får en forklaring på, hvorfor det at anstrenge øjnene også påvirker kroppens holdning.

Tiden og grænserne går i opløsning foran skærmen, især om natten, hvor tiden står stille og synes uendelig. Man bliver grebet, og så det er svært at stoppe, endsige slukke. Og så skal man lige nå en deadline, en opgave, et udkast – der skal opdateres, mailes, lyttes, chattes, trwittes, læses, spilles, you name it.
Computerens genialitet og brugbarhed har revolutioneret vores kultur på mange måder, og det er der rigtig meget godt i. Men –

Men gid det ikke var så fristende at blive hængende foran skærmen. Gid man kunne stille sig tilfreds med at sidde ved computeren én time ad gangen – så holde en pause – for derefter måske at klø på igen. Bortset fra røgen, var der noget godt ved rygepauser! Kroppen og hovedet gjorde jo noget andet, og øjenene kom væk fra skærmen. Lad os genindføre rygepauserne uden røg! Flere pauser kan nemlig være med til at hindre de værste mén, som sniger sig ind i kroppen efter lang tids storforbrug af skærm.

Fuldt optaget og mentalt med hjernen plantet helt inde i skærmen glemmer man sig selv og sin krops behov for pause – man mærker den ikke, for man har dresseret den til at være blind og døv for basale bevægelses-mæssige behov.

Det er jo en kendt og undersøgt sag, at især teenage drenge sidder ved skærmen i mange timer i træk.
De negative konsekvenser for helbredet er til at få øje på. Ja, faktisk så let, at der på enhver computer-skærm lige så godt kunne stå et advarselsskilt a la dem på cigaretpakkerne: sundhedsskadeligt at pleje omgang med denne computer uden hyppige pauser

Hvorfor denne latterlige og formynderiske idé?

Fordi:

  1. Ét er at sidde på en stol i mange timer. De fleste kommer til at sidde og falde sammen af alle mulige grunde. Det er en færdighed at kunne sidde hensigtsmæssigt, og den færdighed mestrer kun de helt små børn indtil de også synker ned i moradset efter 2-3 års-alderen.
  2. Et andet er at stirre på en skærm. Det er en almindelig misforståelse, at vi kommer til at se klarere, når vi kniber øjnene sammen. At gøre det bliver lynhurtigt en dårlig vane, man ikke skænker en tanke. Men jeg taler ikke blot om at knibe den udvendige del af øjet sammen, men også det der befinder sig ”inde bagved”, i dette tilfælde i glaslegemet. Når den del af øjet bliver trykket, fremkommer der en refleksmæssig reaktion i brystkassen – den bliver også trykket. Det er ikke mig, der har opdaget dette, men Peter Grunwald, som til stadighed på ca. 25. år er i gang med at afdække hjernens og hele det visuelle systems direkte sammenhæng med forskellige dele af kroppen. Han er selv uddannet alexandertekniklærer, og har videreudviklet alexanders principper ved at inkludere hjernen og synet.
  3. Udfra denne forståelse og erfaring, er det altså selvforstærkende, når man ikke alene sidder ned i mange timer, men tilmed kigger på en skærm.

Hvis man har en tilstrækkelig udviklet evne til at sanse enkelte isolerede dele af sit visuelle system, vil man også kunne konstatere, at det der eksempelvis foregår i iris og i glaslegemet forplanter sig i brystkassen. Kniber man øjet sammen kniber man også brystkassen sammen.

At kunne styre så subtilt et område af kroppen som hjernen og det visuelle system – ja, det er et spørgsmål om øvelse. Ændringer til det bedre kommer desværre ikke flyvende af sig selv.
Men i det mindste kan man være opmærksom på problematikken og sørge for at man selv tager sig nogle pauser fra den computer. Og støtte sine børn og især teenagedrenge i at få det.

Læs mere på

Børns brug af skærm har konsekvenser

Kommentar til Børns brug af skærm….

Drenge sidder foran skærme i timevis

eyebody