Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Skoleskærme

Skoleskærme

Publiceret d. 19. februar 2013, 12:55 - 0 kommentarer.

Begrænsning af skærmbrug for indskolings- og mellemtrinnet, allerede nu før klasselokalerne bliver fuldt udstyret med whiteboards og computere er nok ikke nogen dum idé. Sjovt nok ligger én af de skoler, der har en begrænsning, i Silicon Valley. Det er der, chefer i eBay, Hewlett Packard og Google sender deres unger hen.

For 1½ år siden blev et dansk forskningsprojekt offentligtgjort, som konkluderede, at et stigende antal teenageres fysik anno 2012 var at sammenligne med personer, der har gennemlevet et helt arbejdsliv.

En logisk forklaring på det er selvfølgelig de absurd mange timer om dagen, børn og unge generelt får lov til at befinde sig stille foran en computer-, tablet- eller tv-skærm.
Jeg har ikke noget imod skærme, men er skeptisk overfor grænseløs brug af dem fra en tidlig alder. Især børn skal opmuntres til at løsrive sig fra dem og gives alternativer, hvilket kan være svært for ikke at sige umuligt uden konflikt.

Der er naturligvis også forskel på om barnet spiller spil eller skriver en stil på et wordprogram; mon ikke det er noget lettere at få det til at holde pause fra sidstnævnte. Ikke desto mindre er der også lavet forskning, som handler om gymnasieelevers evne til at koncentrre sig om at skrive stil på computeren. Surprice: Den er med pc-ens indtog blevet ringere, fordi facebook og et ubegrænset udbud af andre cybertilbud kun ligger et klik væk; fristelserne giver fokus-flimmer.

Gid alle skoler ville indføre en begrænsning af skærmbrug for indskolings- og mellemtrinnet, inden klasselokalerne bliver fuldt udstyret med whiteboards og computere. Det er der faktisk skolesystemer, der har. Sjovt nok ligger én dem, en Waldorfskole, midt i Silicon Valley. Det er der, chefer i eBay, Hewlett Packard og Google sender deres unger hen. Nul skærm før 8. klasse.

Tænk, hvor mange timer disse Waldorf-børn i de første 8 årgange har sluppet for at sidde stille og falde sammen foran skærme, mens de får øjenspændinger, hovedpine og ondt i ryggen. Og hvor de til gengæld har brugt dem til opgaver, der udvikler fysiske og mentale sanser, som – forskningmæssigt dokumenteret – gør ungernes indlæring og trivsel bedre. Respeekt.

Kilde: Politiken 19.2.13
“Lige midt i Silicon Valley blivber børn sendt på en aldeles computerfri skole”
af Rasmus Thirup Beck