Du er her: Forside » Blog om alexanderteknik i hverdagen » Tid er ikke noget, vi har -

Tid er ikke noget, vi har -

Publiceret d. 28. oktober 2014, 13:27 - 0 kommentarer.

Det er noget, vi tager.
Tålmodighed er din ven, hvis du vil ændre adfærd, teknik eller færdighed på et dybere plan

Når man lærer en ny færdighed, der kræver en indsats fra enten hoved, krop eller begge dele, er det en ufattelig god idé at finde enhver god læreproces´ følgesvend frem: tålmodighed.

Desuden vil det være en fordel, hvis man indser, at man ikke med hverken en pille, en behandling eller andet kan ændre på sig selv over night. At al ny udvikling kræver opmærksomhed, tid, og tålmodighed.

Vil du for eksempel arbejde med din stemme,
og har et 100% fravær af bugstøtte i din normale tale, skal du ikke tro, at du bare på 14 dage kan lære at få integreret den i din vanemæssige brug af stemmen. Sæt noget tid af til det, så du stille og roligt kan fokusere på projektet.
Med den tid, det nu tager for dig + ved din lærers hjælp, kan du indse, hvor enkelt bugstøtten fungerer.
Med den tid, det nu tager for dig + ved din lærers hjælp, kan du øve dig, til du når det niveau, du ønsker.
Det kan tage måneder, det kan tage år.

Tålmodighed er din ven, hvis du vil ændre adfærd på et dybere plan, og først når du sætter tid nok af til at udvikle din stemmebrug, kan din stemme blive støttet, klangfuld og personlig.

Når det gælder læreprocesser for krop og hjerne findes der ikke noget quick fix.
Få fat i tålmodigheden, kære Watson, tålmodigheden.

Ting tager tid. Pyha, den er svær lige for tiden.