Du er her: Forside » Hvad er Alexanderteknik? » Frederick Matthias Alexander - hvem var han?

Frederick Matthias Alexander - hvem var han?

Frederick Matthias Alexander kom fra Tasmanien og levede fra 1869 til 1955.
I sine unge år var han en meget aktiv amatørskuespiller og overvejede at gøre teatret til sin levevej.
Imidlertid fik han et seriøst problem. Hans stemme svigtede.

Frederick Matthias Alexander lægger navn til den arbejdsmetode, han udviklede for over 100 år siden. Han selv kaldte arbejdet for ”the work”, og hans elever døbte det sidenhen alexanderteknik.
F.M. kom fra Tasmanien og levede fra 1869 til 1955. I sine unge år var han amatørskuespiller og overvejede at gøre teatret til sin levevej. Imidlertid begyndte han at blive meget hæs, hver gang han gik på scenen. Stemmen vendte tilbage efter nogle ugers tavshed, for derefter at forsvinde igen, når han genoptog skuespillet. Ingen specialister kunne hjælpe ham. Han kunne gå på scenen med en stemme, der var fin til at begynde med, men som forestillingen skred frem, blev han mere og mere hæs. Derfor ræsonnerede han, at det ikke var det, at han talte, der var problemet. Det var måden, han talte på.

Banebrydende selvstudie
Derfor gik han igang med at studere sin egen måde at tale på foran to spejle. Efter måneders studier og års vedholdenhed fandt han frem til, at bare det at trække vejret ind, brugte han unødigt mange kræfter på. Hans snappende vejrtrækning og hans nærmest umærkelige pressen hovedet nedad forhindrede stemmen i at kunne fungere godt, og derfor blev han hæs. Det var i sandhed en tålmodighedskrævende proces. Man kan læse hans egen beskrivelse i bogen The Use of the Self, som i den danske udgave hedder Bedre brug af sig selv.
Det skulle vise sig, at F.M.s iagttagelser af sin måde at bevæge sig på blot var starten på et livsværk.
Blandt meget andet fandt han som noget af det vigtigste ud af, at forholdet mellem hovedet og hals/nakke-ryg er afgørende for, hvordan resten af bevægeapparatet fungerer.

London
Allerede inden han flyttede fra Australien til London i 1904, var han igang med at undervise familie- medlemmer og venner i sine opdagelser. I London blomstrede hans undervisning, og han blev et kendt navn blandt andet blandt læger og kunstnere. En del havde en mening om hans arbejde, også dem, der aldrig havde mødt ham! Men kun de, der havde arbejdet med F.M. selv eller hans assistenter, kunne erfare, at der intet hokus pokus var i hans arbejdsmetode, og at det nærmest var en logisk måde at arbejde med sig selv på.

Uddannelsen
I 1931 begyndte F.M. at uddanne de første 8 lærere i alexanderteknik.
Idag er vi nået til 4. generation af udlærte lærere. I den ældste og største faglige organisation STAT, som den danske forening for lærere i alexanderteknik, DFLAT, er tilknyttet, er der cirka 2500 medlemmer på verdensplan.

Fik aldrig Nobelprisen
Desværre modtog F.M. Alexander aldrig nobelprisen i medicin. Nikolaas Tinbergen, som modtog den i 1973, var åbenbart ikke enig i dette fravalg, eftersom han brugte en stor del af sin takketaletid på at fortælle om Alexanders arbejde. I talen undrer han sig over at der aldrig havde været særligt stor bevågenhed om det. Man undrer sig stadig.

Jeg vil anbefale Michael Blochs biografi (2004) om F.M. Alexander